For mange voksne mennesker er musik en naturlig del af hverdagen. Undersøgelser viser dog, at musik også er godt for babyer og børn, da det blandt andet kan være med til at fremme relationer og give stærkere sproglige og matematiske evner. 

Jo flere typer af musik, jo bedre 

Mange forældre og pædagoger bruger musik aktivt sammen med børnene. Det kan være, at man synger en godnatsang eller laver lege til børnesange, og det er rigtig godt for barnet.

Børn behøver dog ikke kun at høre børnemusik. Faktisk er det sådan, at jo mere forskelligt musik, man spiller for barnet, jo bedre er det. Hør derfor gerne alt fra pop og rock til reggae og latin. Her optræder der nemlig mange forskellige former for rytmer, som kan være med til at skabe værdifulde forbindelser i barnets hjerne. Mangler du inspiration til eksotiske musikarter? Find et stort udvalg af nigeriansk musik på Naija Music Hub, hvor du blandt andet kan danse med dit barn til skønne rytmer fra King Sunny Ade.

Hvilket musik passer til hvilke situationer? 

Mens King Sunny Ade lægger op til dans og leg, viser undersøgelser, at vuggeviser virker afstressende og søvndyssende. Det kan altså være en fordel at finde musik til forskellige situationer. Skal barnet til at sove, er det eksempelvis en fordel at spille eller synge noget musik, som er enkelt og genkendeligt. Det kan derfor være en fordel at synge vuggeviser allerede fra barnet er helt lille, så det vil lære din stemme og sangens melodi at kende. Genkendeligheden virker nemlig både tryghedsskabende, afslappende og søvndyssende. Vil man lege og danse med sit barn, er det en fordel at vælge musik, der har et højt tempo og klare rytmer. Her behøver barnet ikke genkendeligheden på samme måde, så du kan tillade dig at udfordre musikken en smule mere. Det vil kunne styrke nogle sammenhænge i hjernen, der kan være gavnlige for dit barn – også i voksenlivet. 

6 gode grunde til at lytte til musik som barn 

  1. Det øger hjernekapaciteten. Studier viser, at musik stimulerer nogle af de samme dele af hjernen, som også læsning og matematik stimulerer. 
  2. Det fremmer relation mellem barn og forælder. Hvis man synger for sit barn, lærer barnet bedre forældrenes stemme at kende, hvilket skaber en tryggere relation. 
  3. Det øger barnets sprogforståelse. Studier viser, at rytmisk forståelse gør det lettere for barnet at skelne mellem forskellige sprog. 
  4. Det fremmer barnets koordinationsevner. Når et barn bevæger sig til musik, lærer det om sammenhængene i kroppen, og det kan forbedre koordinationsevnerne.
  5. Det er en god måde at udtrykke sig på. Når barnet bevæger sig til musik eller synger med på sange, lærer barnet at udtrykke sig på helt nye måder. 

Sang og dans er sjovt!